Vælge farverige møbler, hvis din stue er for kedelig

Er din stue for ensformig og kedelig? I mange år har vi indrettet vores hjem efter de nordiske designtraditioner med det resultat, at den hurtigt bliver kedelig. Vælg farverige møbler, som kan bryde med det ensformige, hvis du vil pifte din stue op.

Her i Norden har vi haft en tradition for at indrette vores hjem efter et minimalistisk princip, hvor der hellere skal være for lidt end for meget, og hvor farverne helst skal være naturlige og neutrale. Noget tyder dog på, at den tendens er ved at nå sin ende.

Det kan hurtigt ende med at give hjemmet et ensformigt og stringent udtryk, der måske bliver en anelse kedeligt i længden. Hvis du ønsker at pifte din stue op, kan det derfor være en god idé at kigge efter farverige møbler, som kan være med til at gøre hjemmet mere funky og indbydende.

Det handler om kontrasterne

Uanset om du er blevet træt af din stue, fordi den er for kedelig og minimalistisk, om du har for mange gamle møbler, der med årene er blevet kedelige at se på, eller noget helt tredje, så er det vigtigt at huske på, at du ikke behøver at skifte alle møbler og nipsgenstande ud for at skabe liv.

Det handler nemlig om kontrasterne. Når du skal indrette en stue, der er spændende at gå på opdagelse i, skal du ikke bare smide alle dine gamle ting ud og investere i nye. Du kan i stedet udskifte ét eller flere elementer, som er blevet kedelige, med en mere farverig version.

En farverig sofa til stuen er eksempelvis et godt bud på et møbel, der kan få hele rummet til at skifte udtryk. Det hele behøver ikke at være nyt og farvestrålende, men ved at vælge enkelte, farverige elementer, skaber du en spændende kontrast, der gør din stue mere levende. Vil du have ekstra god plads så vælg en sofa med chaiselong.

Farver skaber personlighed

Det bemærkelsesværdige hjem er ofte dét, der er mest personligt og ikke ligner alle andre hjem. Hvis du vil skille dig lidt ud og give dine gæster en oplevelse, når de besøger dig, kan det betale sig at gå efter at skabe et mere personligt hjem.

Der er mange forskellige måder, du kan opnå et personligt hjem på, men i mange tilfælde kan det betale sig at eksperimentere og lege med farver, nuancer og kontraster, hvis du vil give hjemmet personlighed og kant. Du kan også hænge billeder på væggen, der har en mere udpræget og kontrastfuld farve i forhold til de andre elementer i stuen.